Wael

Color Sessions med Wael

En enklere måde at booke din farve på

Det kan være svært selv at vide, om man skal booke balayage, reflekser, helfarve, toning eller noget helt andet.

Derfor har jeg gjort det anderledes.

Hos mig booker du tid i stedet for en bestemt farveteknik. Du vælger mellem en 2, 3, 4 eller 5 timers Color Session, og når du kommer, finder vi sammen ud af, hvordan tiden bedst bruges for at komme så tæt som muligt på det resultat, du ønsker.

Jeg vurderer dit hår, din tidligere farvehistorik, hårets kvalitet og dine ønsker og vælger derefter de teknikker, der giver bedst mening.

Farve, lysning, toning og nødvendige kure er inkluderet i prisen på din session.

Du skal derfor ikke sidde og regne på ekstra tillæg eller forsøge at finde den helt rigtige behandling på forhånd.

Klip kan også indgå i din session, hvis tiden tillader det, eller hvis vi sammen vælger at prioritere det.


2 timers session

Til dig, der ønsker en mindre farvebehandling eller opfriskning.

Sessionen passer fx godt til:

  • Toning

  • Helfarve

  • Faceframe

  • En mindre lysning

  • Farve kombineret med klip, hvis tiden tillader det

2 timers session: 2.000 kr.


3 timers session

Til dig, der ønsker lidt mere tid til farven.

Sessionen passer fx godt til dig med finere hår, der ønsker balayage eller reflekser, eller hvis du ønsker at få frisket en eksisterende farve, balayage eller dine reflekser op.

Klip kan også indgå, hvis tiden tillader det eller prioriteres som en del af sessionen.

Har du meget langt eller kraftigt hår eller ønsker en større farveforandring, anbefaler jeg en længere session.

3 timers session: 2.800 kr.


4 timers session

Til dig, der ønsker en større farvebehandling, hvor der er brug for mere tid.

Den er fx velegnet til:

  • Langt hår, der skal lysnes

  • Større balayage- eller refleksbehandlinger

  • Større farveændringer

  • Hår med tidligere hjemmefarve, hvor der kræves ekstra tid og vurdering

Har du meget langt eller kraftigt hår, meget mørkt hår eller flere lag hjemmefarve, vil en 5 timers session ofte være det bedre valg.

4 timers session: 3.600 kr.


5 timers session

Til dig, der ønsker den mest omfattende Color Session og god tid til hele processen.

Den er fx velegnet, hvis du ønsker at gå fra meget mørkt hår til et markant lysere resultat, hvis du har meget eller kraftigt hår, eller hvis tidligere farve gør behandlingen mere krævende.

Her er der ekstra god tid til at arbejde grundigt med lysning, farve, toning, pleje og de små detaljer.

Det er sessionen til dig, der gerne vil have hele pakken og god tid til detaljerne.

Ved meget store farveforandringer – særligt fra meget mørkt til meget lyst – kan det stadig være nødvendigt med flere sessioner for at passe bedst muligt på håret.

5 timers session: 4.400 kr.


Hvilken Color Session skal jeg vælge?

Tænk først og fremmest på:

Hvor stor en forandring ønsker du, hvor meget hår har du, og hvad er der tidligere lavet i dit hår?

Jo mere hår, jo større farveændring og jo mere kompleks farvehistorik, desto mere tid bør du booke.

Du behøver ikke selv vide, hvilke farveteknikker der skal bruges. Det er mit arbejde at vurdere.

Er du usikker på, om du skal vælge 2, 3, 4 eller 5 timer, så ring gerne til salonen, inden du booker. Så hjælper vi dig med at vælge den rigtige session.

Color Sessions kan indtil videre kun bookes hos Wael.

åbningstider

Mandag – Fredag: 10:00 – 19:00

Lørdag: 10:00 – 17:00

Søndag: Åbent efter aftale

Book Tid

Hos Royal Hair ønsker vi at give vores kunder den bedst mulige frisøroplevelse. Vi forstår dog, at der kan opstå uforudsete situationer, der gør det nødvendigt at aflyse eller flytte en aftale. Vi beder dig venligst om at give os besked mindst 24 timer før din aftale, hvis du bliver forhindret i at møde op.