Når du sidder i stolen hos Royal Hair, gennemgår vi altid dit ønske grundigt, inden behandlingen påbegyndes. Det er derfor vigtigt at forstå, at et skift i mening efter endt behandling ikke betragtes som en fejl.
Hvis du f.eks. beder om at få klippet 5 cm, men efterfølgende ønsker, at der skulle have været klippet mere, eller hvis du vælger en varm tone og senere fortryder og ønsker en koldere eller endnu varmere nuance, betragtes dette som et nyt ønske.
Det samme gælder herreklip. Hvis du beder om en bestemt længde eller fade, men senere fortryder og ønsker det kortere, er dette ligeledes en ny behandling.
Har du forladt salonen tilfreds med resultatet, kan du ikke efterfølgende komme tilbage og få en gratis ændring, fordi du har skiftet mening. En ændring i ønske betragtes altid som en ny behandling, som skal betales.
Det er vigtigt at skelne mellem en reel fejl og et ændret ønske. Hvis vi laver en fejl, f.eks. klipper ujævnt eller farven ikke matcher det aftalte uden at det skyldes hårets udgangspunkt, retter vi det selvfølgelig uden beregning. Hvis ønsket derimod ændrer sig efter behandlingen, er det ikke en fejl.
Vi anbefaler altid, at du siger til under behandlingen, hvis du er i tvivl om længde, farve eller udtryk, så vi kan justere sammen, mens du sidder i stolen.