Fejlbookinger & Bookingpolitik hos Royal Hair

Royal Hair Odense – Rosengårdcentret & Royal Hair Kolding – Kolding Storcenter

Hos Royal Hair ønsker vi altid at give den bedste service og de bedste resultater. For at det kan lade sig gøre, er det afgørende, at man booker den korrekte behandling og møder op i den korrekte afdeling.

Denne tekst forklarer, hvordan vi håndterer fejlbookinger – både for at undgå misforståelser og for at sikre respekt for frisørernes tid.

Hvis du booker den forkerte behandling

Det er kundens ansvar at booke den rigtige behandling i forhold til det ønskede resultat.

Hvis du for eksempel:

  • booker helfarve, men ønsker/viser et billede af balayage
  • booker en behandling, der kræver mindre tid, men dit ønskede resultat kræver mere tid
  • booker forkert i forhold til hårlængde eller hårmængde
  • eller generelt booker en behandling, der ikke passer til det, du ønsker

… så kan man ikke forvente, at frisøren udfører en anden behandling end den, der er booket.

Du får den behandling, du har booket.

Hvis der er fejlbooket – og tiden ikke rækker

Hvis frisøren er fuldt booket og ikke har tiden til at udføre den ønskede behandling, kan behandlingen ikke ændres på dagen.

Man kan ikke forvente, at frisøren laver en større eller anden behandling, hvis tiden ikke er sat af til det.

Hvis vi HAR tiden

Hvis der er fejlbooket, og frisøren har mulighed for det tidsmæssigt, vil vi selvfølgelig gerne hjælpe og forsøge at justere behandlingen. Dette er dog ikke altid muligt, da vi ofte er fuldt booket.

Derfor er korrekt booking og telefonisk kontakt ved tvivl meget vigtig.

Hvis kunden ikke ønsker den bookede behandling

Hvis du vælger ikke at få den behandling, du har booket, fordi den ikke matcher dit ønskede resultat, skal du stadig betale for den tid og behandling, der er booket.

Hvis du møder op i den forkerte afdeling

Ved booking vælger du selv afdeling, og du modtager både SMS- og mailbekræftelse. Møder du op i den forkerte afdeling, skal behandlingen stadig betales.

Hvis du er i tvivl om, hvilken behandling du skal vælge

Ring til os før booking. Vi hjælper dig hellere én gang for meget end én gang for lidt.

Booking af toning – meget vigtigt

Hvis du aldrig har farvet håret før, kan resultatet være pænt uden toning, men ofte varmt. Hvis du har haft farve i håret før, er toning meget ofte nødvendigt.

Vores anbefaling: Book altid toning

Book altid toning sammen med farvebehandling. Hvis den ikke er nødvendig, vælger vi den fra, og du betaler ikke for den. Hvis den er nødvendig, har vi tiden sat af.

Afsluttende bemærkning

Denne tekst er skrevet for at undgå misforståelser og sikre en god oplevelse for både kunder og frisører.

åbningstider

Mandag – Fredag: 10:00 – 19:00

Lørdag: 10:00 – 17:00

Søndag: Åbent efter aftale
Vi har to afdeling

Book Tid

Hos Royal Hair ønsker vi at give vores kunder den bedst mulige frisøroplevelse. Vi forstår dog, at der kan opstå uforudsete situationer, der gør det nødvendigt at aflyse eller flytte en aftale. Vi beder dig venligst om at give os besked mindst 24 timer før din aftale, hvis du bliver forhindret i at møde op.